Derfor er TILLID altafgørende …

Når vi taler om vækst og udvikling, er der fire (eventuelt fem) faktorer, der har en massiv indflydelse på, hvor langt og hvor godt vi kommer. Disse er tillid, kommunikation, relationer og kompetencer (hvoraf de personlige kompetencer er de vigtigste, efterfulgt af de faglige), netop i denne rækkefølge.

Tillidens Primære Rolle

Tilliden optræder på to fronter: hos den enkelte og i fællesskabet, som her repræsenteres af organisationen. Vi starter med at undersøge den enkeltes tillid og perspektiverer derefter dette i fællesskabet.

Hvis vi mister forbindelsen til os selv, mister vi tilliden til os selv. I denne proces begynder vi mennesker at mistrives. Denne mistrivsel vil over tid udvikle sig til stress, angst og depression, som i dag er en af de største udfordringer for samfundet.

Mistrivsel ses også i undersøgelser, som Morten Albæks også refererer til i bogen “De falske Sandheder,” hvor det fremgår, at 91% af befolkningen har en ubalanceret og unuanceret selvindsigt og selvforståelse. Dette resulterer for nogle i en over- eller undervurdering af sig selv. Du kender sikkert de personer, der enten lovpriser sig selv og fremstår større end de er, eller dem der er selvudslettende og gør sig usynlige.

Når jeg bruger udtrykket “tilliden til os selv” i stedet for “selvtillid”, er det fordi selvtillid ofte er forbundet med at skulle gøre noget for at øge den. Når du derimod har tillid til dig selv, er den ikke betinget af din adfærd, men afspejler den.

Selvindsigt og selvforståelsekan ikke købes gennem en konsonant, en vokal, eller ved at trække et nummer i rækken som i profil redskaber – der nok giver dig indsigt, men er indsigt gennem andre. Overforbruget af etiketter og diagnoser, som oprindeligt var skabt til bedre at forstå en problematik, er i dag blevet nøglen til en verden af hjælp, hvor kun den, der fejler noget, får hjælp.

Det er en syg strategi, at vi skal være syge, før vi får hjælp – ikk? Måske skulle vi starte langt tidligere.

Tillid i organisatoriske relationer

Tillid er mindst lige så afgørende for en organisation. Når tilliden er til stede, øges det, vi kalder “Den Psykologiske Tryghed”. Dette er ikke målet, men resultatet af tillid. Med denne energi følger øget kreativitet, bedre kommunikation, mindre sygefravær, højere produktivitet, og trivsel er en grundtilstand.

Organisationer, der scorer højt på “S” i ESG, tiltrækker de bedste medarbejdere og bliver valgt af andre virksomheder, hvilket betyder øget vækst og udvikling.

Modsat vil organisationer med lav tillid opleve høj medarbejderudskiftning, lav return of investment, reduceret produktivitet og en forringet kvalitet.

I Danmark koster sygefravær over 16 milliarder om året i tabt arbejdskraft, og vi mister over 61 milliarder timer. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Derfor er konceptet #SlowIsTheNewFast vigtigt; at give tid til hinanden og trivsel, giver tid og energi tilbage til relationen.

Sammenhængen mellem personlig og kollektiv tillid

Når vi fletter den enkelte persons tillid til sig selv ind i fællesskabet, ser vi, at hvis vi mister tilliden til os selv, søger vi den i andre. Men mister vi tilliden til fællesskabet, mister vi troen på fremtiden. Dette kan føre til det, som Gallup i en undersøgelse om medarbejderengagement kalder “aktivt destruktivt” adfærd. Effekten af denne adfærd på resten af organisationen kan til tider være altødelæggende.

Aktivt Destruktiv Adfærd og “Preben”

Den “aktivt destruktive” adfærd, som Gallup beskriver i deres undersøgelse om medarbejderengagement, bliver levende illustreret af Rikke Østergaard i bogen ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …”. I denne bog bliver personen “Preben” en metafor for den type adfærd, der underminerer trivsel og samarbejde. “Preben” findes overalt – på gulvet, i organisationen og helt oppe i toppen. Uanset hvor “Preben” findes, skaber denne energi udfordringer for fællesskabet, ved at kapre energien og trække fællesskabet ind i mistillidens energi.

Skiftet fra Fastlåst til Fri

Det handler i bund og grund om at skifte fra at være fastlåst til at være fri. Når tilliden er etableret og intakt, vil du opleve en mere åben og ærlig kommunikation. Denne ærlighed baner vejen for dybe og nærende relationer, som igen åbner op for udfoldelsen af enkeltes kompetencer.

Som Peter Drucker så rigtigt har sagt: “Culture Eats Strategy for Breakfast.” Dette citat understreger, hvor afgørende kulturen – både i en organisation og energien for den enkelte – er for sund udvikling. Det er ofte kulturen, der enten bremser eller muliggør positiv forandring og forbedring.

Det understreger vigtigheden af at kunne identificere og adressere aktivt destruktiv adfærd, hvilket er essentielt for at skabe et miljø, hvor tilliden kan blomstre og udvikle sig.

Skiftet fra Mistillid til Tillid

Det jeg ofte hjælper ledere, nøglepersoner i organisationer eller hele teams med, er at spotte, hvornår vi taler fra eller for mistillidens energi, og hvordan skiftet til tillidens energi sker.

Mistillidens energi genkendespå anklager, antagelser og holdninger, der tales til eller om andre.

Tillidens energi genkendes på nysgerrighed, anerkendelse og accept, hvor der tales med hinanden og lyttes. En kultur, der er modig og møder livet med åbenhed og ærlighed.

Find Frigør Forløs Metoden: Skaber skiftet

Find handler om at finde hjem og genfinde din kraft og styrke og lære at integrere det i hele dig, der hvor hoved, hjerte og krop smelter sammen. Her genfinder du tilliden til dig selv – Regenerativ Kraft.

Frigørhandler om at frigøre dig fra tillærte mønstre og strategier, der begrænser dig. Den transformerende læring frigør mere af din sande energi.

Forløs handler om at forløse dig fra fastlåste følelser og traumer, som forhindrer dig i at forløse øget værdi.

Personlige Cases

På et personligt plan udtrykker Morten det således: “Jeg har et klarsyn, som aldrig før, og lever et mere autentisk liv. Mine autoreflekser, der tidligere var styret af mine behov, er nu mere tro mod mig selv, hvilket har en positiv afsmittende effekt på alt omkring mig. Det åbner op for mig selv og andre på en måde, jeg ikke anede fandtes.”

På organisatorisk plan beskriver Mona: “Det er en verden fyldt med alvor, leg, sjov, nytænkning, gåder, snak og frihed – og vigtigst af alt, en fælles verden, hvor sammenhold gør, at man kan tænke stort! Vi gik til Robert som enkelte personer og kom ‘hjem’ som et hold/en familie med et større fællesskab, en dybere forståelse af hinanden, en accept og viden om, at der er noget, man er bedre til end andet, og kampgejst for at lykkes sammen.”

Når din rejse skal begynde – da kunne den starte her: KONTAKT