Praksisdag i Aarhus

EgenRo

Ro er samlet kraft.

EgenRo er stedet i dig, hvor din kraft samler sig – og hvor dine valg kommer fra.

Du mister ikke din styrke. Du mister adgangen til den.

Og den adgang kan du begynde at finde igen.

Du går hjem med din egen ro. Ikke min. Din.

Måske kender du det

Du ved godt, hvad du vil. Men gør noget andet.

Du siger ja, når du mærker nej. Tager ansvar for mere, end du behøver. Og bagefter undrer du dig over, hvorfor du gjorde det igen.

Du er til stede. Men ikke helt nærværende.

Du er sammen med dem, du holder af. Alligevel er tankerne et andet sted. Du vil gerne være der – men har svært ved bare at være.

Du har meget at give. Men får ikke altid adgang til det.

Du kender de øjeblikke, hvor alt føles enkelt. Hvor du er dig selv, og tingene flyder. Hvorfor er den adgang ikke altid til stede?

Måske skal du ikke blive en anden. Måske skal du have bedre adgang til den, du allerede er.

GRATIS E-BOG · 25 MINUTTERS LÆSNING

Du mister ikke din styrke. Du mister adgangen til den.

En lille bog om at finde hjem til din egen ro. Med fire små øvelser, der viser dig vejen tilbage, når du har mistet dig selv i andres forventninger, i gamle mønstre eller i jagten på svar uden for dig selv.

EgenRo – fra reaktion til valg

Praksisdag i Aarhus · 24. oktober 2026

Du vil ikke bare forstå dig selv. Du vil kunne handle fra dig selv.

En dag, hvor du mærker forskellen på at være styret af dine mønstre og stå stærkt i dig selv.

Vi arbejder med dine egne situationer. Du får konkrete erfaringer og en enkel praksis, der hjælper dig med at finde tilbage til din EgenRo – også når livet presser.

Du går hjem med din egen ro. Ikke min. Din.

Mød Robert

Robert Rolfsted har i over to årtier arbejdet med mennesker, der vil have mere adgang til sig selv — og mindre styring fra de mønstre, der holder dem fast.

Som forfatter, facilitator og udvikler af Find. Frigør. Forløs. er han en af de stemmer i Danmark, der taler klarest om, hvad det koster os at leve for langt fra kroppen.

Hans særlige talent er at skabe rum, hvor mennesker ikke bare forstår sig selv bedre — men begynder at mærke sig selv tydeligere.

Ikke som et projekt, der skal fixes.

Men som et liv, der vil hjem.

Enzymerne, hvor jeg arbejder med ledelse og organisationer: Enzymerne

Hvad siger andre

“Robert er en unik facilitator og en mester i at få dig selv til at arbejde med dig selv. Han sætter processer i gang, der gør en forskel i dig — så fokus ikke er på ham, men på dig selv.”

— Hanne Lykke

“Robert har en enestående evne til at gøre det komplicerede simpelt. Han er ærlig, direkte og dygtig til at spotte, hvor skoen trykker — med varme, humor og empati.”

— Søren Meng

“Robert med sin empati og skarphed kunne matche og rykke alle typer af profiler. Med hans coachende “no bullshit” stil skaber han dybe forandringer i menneskers bevidsthed og adfærd.”

— Vibeke Monrath

TRE VEJE IND

Uanset hvor du er lige nu — der er et sted at starte.

Foredrag – Få øje på det

Genkend de mønstre og livsparadokser, der styrer mere, end du tror. En aften med indsigt, humor og nye perspektiver.

Praksisdag – Mærk og træn det

Oplev EgenRo i kroppen, og træn vejen fra automatreaktioner til frihed og valg.

Individuelt – Gå dybere med det

Når mønstrene bliver ved med at vende tilbage, arbejder vi med at finde, frigøre og forløse det, der holder dig fast. I dit tempo og med udgangspunkt i dig.

Fra pres til puls

Når presset tager styringen, mister vi let kontakten til os selv.

Vi tænker hurtigere. Reagerer stærkere. Og kommer til at gøre det, vi plejer – også når vi egentlig vil noget andet.

Puls er bevægelsen tilbage.

Et øjeblik, hvor du stopper op, mærker dig selv og får mulighed for at vælge.

Ikke fordi livet holder op med at presse.

Men fordi du bliver bedre til at være dig selv, også når det gør.

EgenRo er den kraft, du får adgang til. Fra pres til puls er bevægelsen tilbage til den.

Find · Frigør · Forløs

Nogle gange er en pause og en ny praksis et godt sted at begynde.

Andre gange har mønstrene dybere rødder.

Med Find · Frigør · Forløs arbejder vi med det, der gentager sig.

Find det, der sker i dig og find din sande kerne og kraft

Frigør dig fra begrænsende strategier, mønstre og konstruktioner.

Forløs det, du er klar til at arbejde med, og skab mere frihed til at handle anderledes.

Spørgsmål du måske sidder med

Nogle gange ved vi godt, hvad vi gerne vil ændre. Men vi bliver ved med at gøre det samme. Andre gange mærker vi bare, at noget ikke er, som vi ønsker.

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder i mit arbejde med mennesker, pres, mønstre og vejen tilbage til sig selv.

Når presset tager styringen

Når du er belastet, kan små hændelser udløse større reaktioner, end du ønsker.

Det kan hænge sammen med stress, tidligere erfaringer og indlærte mønstre. Begynd med at opdage kroppens tidlige signaler og skabe et kort mellemrum, før du svarer.

Målet er ikke at undertrykke følelserne, men at få mere frihed i din reaktion.

Ro er ikke nødvendigvis at sidde stille.

Du kan begynde med at mærke kontakten til gulvet, orientere dig i rummet og registrere din vejrtrækning uden at presse noget frem.

Det, der virker beroligende, er individuelt. EgenRo handler om at lære din egen vej tilbage til et mere samlet sted at kende.

Tankemylder kan have mange årsager, herunder bekymringer, søvnunderskud og belastning.

Det kan hjælpe at skelne mellem det, du kan handle på, og det, du ikke kan løse lige nu, samt flytte opmærksomheden til noget konkret i kroppen og omgivelserne.

Ved vedvarende eller stærkt belastende uro er det relevant at søge professionel hjælp.

Pres er oplevelsen af krav eller belastning. Stress er en belastningsreaktion, som blandt andet kan opstå, når belastningen er for intens eller varer for længe.

Du behøver ikke fjerne alle krav fra livet, men langvarig stress kræver ofte også ændringer i belastningen og eventuelt faglig støtte.

Regulering kan være et supplement, ikke en erstatning.

Pres kan også komme fra indre forventninger, konflikter, ansvar og frygten for at skuffe andre.

Derfor kan du føle dig presset på en dag med få opgaver.

Spørg ikke kun, hvad der står i kalenderen, men også hvad du prøver at leve op til, og hvad der sker i dig, når du ikke gør det.

Når du vil finde tilbage til dig selv

Et hurtigt ja kan være en indlært måde at bevare relationer, undgå konflikter eller føle sig værdifuld på.

Grænsesætning kræver mere end den rigtige formulering: Du skal også opdage dit eget svar og kunne være i den uro, et nej kan vække.

Øv dig i at sige: “Jeg vender tilbage, når jeg har mærket efter.”

Fordi indsigt og handling ikke er det samme.

Et mønster, du har gentaget længe, kan blive aktiveret hurtigt – især under pres.

I Livsparadokset er det netop spændet mellem det, vi ved, og det, vi gør, der er interessant.

Forandring begynder med at opdage mønstret, mens det sker, og træne nye valg.

Prøv tre enkle spørgsmål:

Hvad tænker jeg?

Hvad føler jeg?

Hvad mærker jeg i kroppen?

Giv dig tid til at skelne mellem svarene uden at presse dem frem.

De spørgsmål indgår også i den gratis EgenRo-bog, hvor du kan arbejde med dem i en konkret situation fra dit eget liv.

Begynd med at huske de situationer, hvor det føles naturligt at være dig.

Hvordan mærker du det? Hvordan er du i dine relationer? Hvilke valg træffer du?

EgenRo handler ikke om at blive et andet menneske, men om at få bedre adgang til den ro og kraft, du allerede kender glimt af.

Undersøg både det, der belaster dig, og det, der samler din energi.

Øv korte pauser i situationer, hvor du plejer at reagere automatisk, og vælg ét lille skridt, der passer til dine værdier.

Mere handlekraft kommer ikke nødvendigvis af at presse mere på, men af at kunne vælge tydeligere.

EgenRo, metoderne og vejen videre

EgenRo er stedet i dig, hvor din kraft samler sig – og hvor dine valg kommer fra.

Det er navnet på en oplevelse af ro og handlekraft samtidig.

Ikke passiv stilhed, og heller ikke kampkraft drevet af pres.

Derfor siger jeg: Ro er samlet kraft.

Fra pres til puls beskriver bevægelsen fra automatreaktion til mere nærvær og valg.

PULS-loopet består af fire trin: Pause, Udforsk, Løsn og Skab.

Det er en måde at træne, hvad du gør i de øjeblikke, hvor presset ellers ville have taget styringen.

Vores reaktioner er ikke kun tanker. De rummer også følelser, kropslige signaler og indlærte handlemønstre.

Derfor kan du godt vide, hvad du vil, og alligevel gøre noget andet i øjeblikket.

I mit arbejde undersøger vi samspillet mellem hoved, hjerte og krop – ikke kroppen i stedet for hovedet.

Find · Frigør · Forløs er min tilgang til individuelt arbejde med indre mønstre.

Vi finder det, du oplever, og det, du længes efter; undersøger og frigør begrænsende strategier; og arbejder med nye erfaringer og større handlefrihed.

Tempo og indhold tager udgangspunkt i dig.

Begynd med den gratis e-bog EgenRo – find hjem i dig selv.

Den tager omkring 25 minutter at læse og rummer fire korte øvelser.

Vil du træne videre, kan du deltage i en EgenRo Praksisdag eller undersøge et individuelt forløb.

Start med det, der føles som dit naturlige næste skridt.